Hukommelse: opfattelse og funktion hos FM-ramte

15/10/2007

Denne artikel er en fortolkning af forskningsartiklen ”Memory beliefs and function in fibromyalgia patients,”, skrevet af 4 forskere fra Michigan Universitet: Leslie J. Crofford, Meredith Minear, Denise C. Park og Jennifer M. Glass. Den oprindelige artikel kan læses på hjemmesiden.

Oversat af Vibeke Thostrup

Introduktion
Forskerne beskriver FM som en sygdom med udbredte smerter i muskler og led, træthed, søvnforstyrrelser samt neuropsykologiske klager. De skriver, at FM-ramte ofte giver udtryk for, at deres kognitive funktion og mentale opmærksomhed er aftaget, og at dette ofte er mere bekymrende og invaliderende end smerterne. 

Et af de kognitive symptomer FM-ramte klager over, er evnen til at huske. Ifølge de 4 forskere har et begrænset antal undersøgelser konkluderet, at de FM-ramte måske udviser forringet langtids- og arbejdshukommelse. I forsøget udført af de 4 forskere, har de kunnet demonstrere, at FM-ramtes hukommelse er forringet sammenlignet med en aldersmatchende kontrolgruppe. Faktisk svarer de FM-ramtes hukommelse til en kontrolgruppe, som var 20 år ældre.

Forskerne konkluderede, at siden hukommelsen ikke var alderssvarende og ikke et resultat af en normal aldringsproces, kunne opfattelsen af mangelfuld hukommelse være nærmere relateret til hukommelses-præstationen end hos de ældre kontrolpersoner. Antallet af fejl i daglige kognitive hukommelsesopgaver hang væsentligt sammen med udførelsen af objektive hukommelsesopgaver. Dette giver indtryk af, at FM-ramte selv har en nøjagtig opfattelse af deres hukommelsesevne. Andre forskere har tidligere opnået mere tvetydige resultater.

Et andet forskerhold har tidligere argumenteret for, at subjektiv hukommelse vil være nøjagtig, hvis spørgeskemaerne omhandler specifikke adfærdsmønstre i stedet for den generelle evne til at huske. Da hverdagens hukommelsesarbejde finder sted i specifikke sammenhænge og med specifikke mål for øje, vil spørgsmål om specifik adfærd være en mere akkurat målestok. De 4 forskere valgte derfor et spørgeskema, Metamemory in Adulthood (MIA), som tog højde for dette.

MIA-skemaet
I den normale hukommelse vil en bevidsthed om, at der kan opstå fejl, føre til strategier, som personen anvender for at støtte sin hukommelse. Hukommelsen hos FM-ramte kan afvige fra dette på flere områder. V.h.a. MIA-skemaet var forskerne i stand til at afprøve deres hypotese om, at FM-ramte, som selv rapporterede dårligere hukommelseskapacitet, ville vise sig at have dårlig hukommelse ved objektive målinger. Forskerholdet var også i stand til at afprøve deres anden hypotese om en forbindelse mellem strategi, kontrol og motivation med den FM-ramtes objektive hukommelsespræstation. 

MIA-skemaet blev afprøvet på 3 grupper: 23 FM-ramte, 23 raske alderssvarende kontrolpersoner samt 22 ældre kontrolpersoner. Der var en lang række af udelukkelseskriterier, og forsøgspersonerne var således relativt raske. Forskerne gik ud fra, at dette kunne medføre en tilbøjelighed til at undervurdere forskellene mellem FM-ramte og kontrolgrupperne.

Spørgeskemaet består af 108 spørgsmål til deltagerne om forskellige aspekter i opfattelsen af deres hukommelse. Svarene stilles op i 7 forskellige skalaer og indeholder: viden om hukommelse, tendensen til at anvende strategier, opfattelseskapacitet, forandringerne i kapaciteten, bekymring omkring hukommelsesevnen, motivation til at have en god hukommelse samt kontrol over hukommelsen.

Hver forsøgsperson udfyldte MIA-skemaet samt flere andre spørgeskemaer. Seks områder for kognitiv funktion blev afprøvet: hurtighed i et informationsforløb, arbejdshukommelsens kapacitet, langtidshukommelsen, genkendelses-hukommelse, talefærdigheder og ordforråd. 

Resultater
Analyserne viste, at FM-ramte adskilte sig fra den alderssvarende kontrolgruppe på 6 skalaer ud af 7. Den eneste funktion, som var ens for de 2 grupper, var viden om hukommelse. De FM-ramte rapporterede større forbrug af strategier for at understøtte hukommelsen, mere bekymring over hukommelsesevnen og højere motivation for en god hukommelse. Samtidig angav de også en ringere hukommelseskapacitet, mindre stabilitet i hukommelseskapaciteten og mindre kontrol over deres hukommelsesfunktion.

I forhold til den ældre kontrolgruppe adskilte FM-ramte sig på 4 skalaer ud af 7. De rapporterede ringere hukommelseskapacitet, mindre stabilitet i hukommelseskapacitet, større bekymring for deres hukommelsesevne og større motivation for en god hukommelse. De FM-ramte og den ældre kontrolgruppe lignede hinanden på 3 områder nemlig: forbrug af strategier, følelse af kontrol over hukommelsen og viden om hukommelse.

FM-ramtes evne til at huske et antal ord efter at have set dem i nogle sekunder, var dårligere end den alderssvarende kontrolgruppes, men den var sammenlignelig med den ældre kontrolgruppes. Forskerne fandt, at evnen til at genkalde sig ord eller ting hang signifikant sammen med opfattet kapacitet, motivation for præstation og kontrol, men den hang ikke sammen med bekymring for at kunne huske. 

Konklusion
Hele vejen igennem rapporterede de FM-ramte dårligere hukommelseskapacitet end både den alderssvarende og ældre kontrolgruppe – på trods af det faktum, at den objektive hukommelse var den samme for FM-ramte og den ældre kontrolgruppe. Dette skyldtes sandsynligvis, at de FM-ramte er mere følsomme og opmærksomme på deres hukommelsesbesvær, fordi deres hukommelse ikke svarer til alderen og er aftaget over kortere tid.

De FM-ramtes klager over forringet hukommelse synes at være korrekte, idet de har dårligere hukommelsesevne end gruppen af alderssvarende kontroller. Samtidig hænger deres opfattede hukommelseskapacitet sammen med den objektive hukommelsesevne. Da dette ikke var tilfældet for nogle af kontrolgrupperne, må man konkludere, at de FM-ramte korrekt opfatter deres ændring i hukommelsen som patologisk og ikke som en forventet forandring. Forskerne påpeger, at dette fund er anderledes end i andre forsøg og den almindelige kliniske erfaring. De mener, at dette skyldes anderledes metoder til at rapportere hukommelse. 

Andre forklaringer kunne være, at de FM-ramte, som mente at deres hukommelse var forringet, simpelthen ikke gjorde sig umage ved forsøget, men dette modbevistes af, at FM-ramte i større grad end de alderssvarende gjorde brug af strategier for at understøtte hukommelsen, hvilket antyder, at de er villige til at arbejde på at bibeholde en god hukommelsesevne. Samtidig havde de FM-ramte i forsøget også større motivation for at præstere. 

Forskerne fandt, at de FM-ramte var bekymrede for deres hukommelsesevne, hvilket passer godt til den kliniske opfattelse af øget bekymring hos FM-ramte. Hvor en læge ofte kan føle, at patientens bekymring kan være et kognitivt problem, fandt de 4 forskere, at de objektive undersøgelser hang fint sammen med den FM-ramtes beskrivelse på MIA-skalaen. 

De FM-ramte angav mindre kontrol over hukommelsen, og dette hang sammen med den objektive hukommelse. Nogle forskere har rapporteret, at en større kontrol giver større udbytte af behandling hos FM-ramte, og at en intervention kunne forbedre hukommelsen hos den FM-ramte. 

I den her refererede undersøgelse fandt de 4 forskere, at kontrolpersonernes egenkontrol hang sammen med en tendens til at bruge strategier i hverdagshukommelsen, hvilket ikke var tilfældet hos de FM-ramte. Forbedring i den FM-ramtes hukommelse skal ske ved at øge kontrollen gennem en større brug af strategier.

Undersøgelsen af de FM-ramtes opfattelse af hukommelse viste, at de helt korrekt opfattede deres hukommelseskapacitet som dårligere. Dette er vigtigt at huske for den praktiserende læge. Undersøgelsen antyder også, at interventionsprogrammer, hvor man arbejder med at øge kontrollen måske kan være en hjælp for den FM-ramte. Derfor fortjener dette yderligere undersøgelse.

Artiklen er bragt i fibromyalgi.dk nr. 3. 2005