Smerter i tænder og kæbe

undefined

Fibromyalgi kan give smerter i tænder eller kæber, uden at der er tale om egentlige tandproblemer. I disse tilfælde er årsagen at finde i centralnervesystemet.

Desværre bliver denne sammenhæng ikke altid fundet, og en del fibromyalgiramte gennemgår derfor dyre, smertefulde og nytteløse behandlinger og operationer.

Hvad kan du gøre

Det er meget vigtigt at oplyse din tandlæge om din sygdom. Du bør desuden sikre dig, at for eksempek rodbehandling kun sættes i værk, hvis der er fuld sikkerhed for, at det er nødvendigt. Ofte er der tale om smerteproblemer og ikke problemer med tænder eller kæber.

Er du i tvivl, så bed om en henvisning til en odontologisk afdeling eller til en af de to tandlægeskoler i Danmark. Her kan du få en uvildig undersøgelse. Skift tandlæge, hvis du ikke har tillid til, at din sygdom bliver taget tilstrækkeligt i betragtning. Tag gerne kontakt til foreningen, hvis du har problemer med tænder og kæber.

Det handler om at lytte
Læs et interview med en tandlæge

Tand og kæbesmerter hos fibromyalgiramte (2010)
Læs den opdaterede udgave af interviewet med en specialtandlæge

Tand og kæbesmerter hos fibromyalgiramte (2005)
Læs den oprindelige udgave af interviewet med en specialtandlæge

Copyright: Dansk Fibromyalgi-Forening.

Nyhedsbrev