Smerter uden grænser

14/01/2007

Mennesker med fibromyalgi har smerter, fordi deres nervesystem har ændret sig. Det er blevet overfølsomt. De oplever smerte før andre, og den breder sig hurtigt til resten af kroppen. Nye typer piller er på vej, melder professor og centerleder Lars Arendt-Nielsen på Smerteforskningscentret i Aalborg. Han mener ikke desto mindre, at fysisk aktivitet er den bedste medicin.

Af journalist Mette Bender

- Vi kan se og måle, at fibromyalgipatienter har ondt. Det er en videnskabelig kendsgerning. Det fastslår professor Lars Arendt-Nielsen, som leder Smerteforskningscentret på Aalborg Universitet. 

På centret registrerer forskerne ved hjælp af avanceret udstyr den aktivitet, der opstår i de områder af hjernen, som har med smerte at gøre. De påfører forsøgspersoner ubehag i form af stik, tryk eller varme. 
Forskerne finder ud af, hvor meget der skal til, før det gør ondt. Og de undersøger, hvordan smerten breder sig.

Lars Arendt-Nielsen forklarer, at fibromyalgipatienter hører til blandt dem, forskningen kalder kroniske smertepatienter. Mennesker med denne type smerter har udviklet overfølsomhed i nervesystemet.
Det betyder, at de er ekstra modtagelige for at opleve smerte. De føler smerte før andre, og de føler den stærkere og over større områder.

Generaliseret smerte
- Vi kalder det generaliseret smerte, og forsker meget i begrebet. I stedet for at opleve smerten i det begrænsede område, hvor den opstår, så breder den sig og opleves snart som noget dominerende i store dele af kroppen.

Smerter er jo uendeligt komplekse, forklarer Lars Arendt-Nielsen. En skala fra nul til ti er slet ikke nok. Der skal mange variabler til.

- For eksempel kan smerter være mere eller mindre intense. De kan være mere eller mindre ubehagelige. Og de kan være vedholdende, eller de kan gå og komme. Har vi ondt i musklerne, er intensiteten lav. Den er høj, hvis vi stikker os på en nål. Til gengæld er ubehaget ved muskelsmerter meget højt, forklarer Lars Arendt-Nielsen. 

Det betyder også meget, hvor smerterne sidder, og om er de afgrænsede eller som hos kroniske smertepatienter flyder ud.

Generaliseringen af smerterne er typisk ved fibromyalgi og piskesmæld, men også hos andre kroniske smertepatienter. Blandt andre dem med slidgigt eller kroniske rygsmerter.

Ny medicin på vej
Smerteforskningscentrets videnskabelige forsøg med smerter giver forskerne gode forudsætninger for at undersøge ny medicin. De tester nye præparaters effekt ved kroniske smerter, og blandt andre fibromyalgipatienter lægger krop til forsøgene.

To nye smertestillende stoffer er på vej
-Jeg tror aldrig, vi finder en pille, der kan slukke for smerterne. Problemet er alt for komplekst til, at vi tør håbe på det. Men vi har for ganske nyligt fundet ud af, at det antidepressive middel Milnacipran har god effekt. Årsagen er, at nogle af de af signalstoffer i hjernen, som er aktive i en depression, også er aktive ved kroniske smerter.

Det andet nye stof er Xyrem, et præparat, der forbedrer søvnrytmen. Det ser også ud til at hjælpe fibromyalgipatienter, som netop ofte sover dårligt.

At disse stoffer hjælper ved kroniske smerter, giver forskerne nye brikker til det indviklede billede af tilstanden, som de arbejder på at stykke sammen.
Endnu ved forskerne ikke, hvorfor eller hvordan den overfølsomme tilstand i nervesystemet opstår.

- Men forsøg på dyr viser, at frygt aktiverer de hjernecentre, som er med til at forstærke oplevelsen af smerte hos kroniske smertepatienter. Hvis vi kan overføre de resultater til mennesker, kan vi gætte på, at psyken i en utryg situation skruer op for modtageligheden for smerte, siger professor Lars Arendt-Nielsen. Han mener, at frygten for at være syg måske i sig selv forstærker smerterne.

- Man kan også tænke sig, at den begrænsede viden om fibromyalgi og dens mekanismer skaber angst hos patienterne, og at angsten så forstærker smerterne.

Fibromyalgi ligner influenza
Lars Arendt-Nielsen fortæller om det, forskerne kalder smertesystemet. Det er den del af nervesystemet, som bliver overfølsomt hos kroniske smertepatienter.

- Faktisk har dansk forskning inden for fibromyalgi skabt større indsigt i disse fundamentale og meget væsentlige mekanismer.

Også immunsystemet spiller ind. Nogle af immunsystemets celler frigør nemlig stoffer, som påvirker smertesystemet.

- Vi ved, at stress påvirker immunforsvaret. Derfor betyder stress også, at for eksempel fibromyalgipatienter bliver endnu mere følsomme for smerte, forklarer han.

Lars Arendt-Nielsen sammenligner smerterne ved fibromyalgi med dem, som alle oplever, når de er ved at få influenza, og immunforsvaret er godt oppe at køre.

- Hele kroppen gør ondt, og her har vi faktisk den samme generaliserede smerte, som vi ser hos kroniske smertepatienter. Hvis man vil forklare andre, hvordan det er at have fibromyalgi, kan man sammenligne med den måde, det værker i kroppen på under optakten til en influenza, foreslår Lars Arendt-Nielsen.

Smerter ødelægger muskelkraft
Det faktum, at immunsystemet spiller ind på smertesystemet, forklarer også, hvorfor motion og fysisk træning dæmper smerte. En lang række videnskabelige undersøgelser beviser nemlig, at fysisk aktivitet virker mod kroniske smerter.

- Når vi rører os, frigør immunsystemet stoffer, som hæmmer smerter. At bruge kroppen har derfor en meget positiv effekt. Men man skal selvfølgelig ikke træne mere eller hårdere, end man kan klare. Så virker det modsat.

Lars Arendt-Nielsen forklarer, at mange med fibromyalgi med tiden mister store dele af deres muskelkraft, fordi smerten nedbryder musklernes evne til at arbejde. Smerten gør samtidig personen utilbøjelig til at bevæge sig. Præcis som den influenzasyge helst holder sig i ro.

- Men hvis man bare går forsigtigt til værks, er træning nok den bedste medicin, mennesker med fibromyalgi kan tage. Selvom det i første omgang kan virke uoverskueligt.

Sådan måler forskerne smerte
På Smerteforskningscentret på Aalborg Universitet måler forskerne smerte.

Forskerne påfører forsøgspersonerne
• Krampesmerte fra små elektriske stød
• Forfrysningssmerter fra isvand
• Brandsmerter fra laserstråler
• Stiksmerter fra nåle
• Tryksmerter fra niv i huden og tryk mod muskler

Målinger med Elektro-encephalografi (EEG) viser hvornår, smerterne når frem til hjernen og hvilke dele af hjernen, de aktiverer.

Overfølsomt smertesystem

Smertesystemet er en del af et menneskes nervesystem.

Det består af tre dele, der arbejder sammen:
• Følelegemerne, som registrerer smerte
• De specielle nerveceller i rygmarven, som sender smerten videre til hjernen
• Relæsystemerne i hjernen, som bearbejder smerter

Hos kroniske smertepatienter - herunder fibromyalgipatienter - er smertesystemet ændret. Det er blevet overfølsomt. Overfølsomheden er udtryk for en forstyrret balance mellem den del af systemet, der hæmmer smerte og den del, der forstærker oplevelsen af smerte.

Kilde: fibromyalgi.dk nr. 2, 2006