Søvnproblemer

undefined
 

De fleste fibromyalgiramte har problemer med søvn. Forskning viser, at fibromyalgi fører til dårligere søvnkvalitet.

Du kan føle dig træt hele dagen og alligevel have svært ved at sove, når du kommer i seng, eller du kan vågne mange gange i løbet af natten. Søvnen bliver ofte ikke dyb nok, og du kan føle dig mere træt, når du står op, end du var da du gik i seng.

Hvad kan du selv gøre

Medicin

Nogle fibromyalgiramte har glæde af lavdosis tricyklisk antidepressiv behandling. Denne form for medicin hæver niveauet af det stof i hjernen, som hedder serotonin, og som forbedrer søvnens kvalitet.

Medicin hjælper ikke alle og kan have en del bivirkninger. Det er dog værd at drøfte muligheden med din læge, hvis din søvn er meget sårligt. Almindelig sovemedicin er til gengæld som regel en dårlig ide, fordi den meget let skaber afhængighed.

Gode vaner

Motion er vigtig. Du sover bedre, når du har brugt kroppen aktivt. Det hjælper også at stå op og gå i seng på nogenlunde samme tid hver dag og at sove i et mørkt og køligt soveværelse.

Sluk omhyggeligt tv og computer, så du ikke bliver forstyrret af lyde eller lys. Lyset fra Tv, computer og tablets med videre kan også forstyrre døgnrytmen, så prøv eventuelt at slukke tidligt på aftenen og læs fx en bog eller hør noget musik.

Sørg også for en god madras og en god pude. Selvom din søvn ikke bliver ”normal”, kan den blive bedre.

Gode råd til en bedre nattesøvn
Læs flere gode råd til en bedre nattesøvn her

Professionel hjælp på en søvnklinik
En artikel om, hvilken hjælp man kan få på en søvnklinik

Links til viden om søvn
Find forskellige links til mere viden om søvn her

Sleep problems in fibromyalgia and rheumatoid arthritis compared with the general population
Et kort resume på engelsk af et forskningprojekt. Læs resumeet her

Copyright: Fibromyalgi- & Smerteforeningen