Louise Schønebeck blev diagnosticeret med fibromyalgi som 24-årig.

Fibromyalgiens smertehelvede - sidste del

Mellem sorg og lettelse
En reumatolog tog heldigvis Louises meget komplekse smertebillede alvorligt, og i marts 2018 fik Louise stillet diagnosen fibromyalgi, hvilket sendte den dengang 24-årige kvinde hele vejen gennem følelsesregistret. 

”Det var både en sorg og en lettelse, da jeg fik diagnosen. Det var en stor sorg, at jeg i så ung en alder fik en kronisk sygdom, som jeg skal leve med resten af livet, med mindre der for alvor sker store fremskridt i forskningen i fibromyalgi. Men det var også en lettelse, at jeg blev anerkendt i mit smertehelvede, efter jeg tidligere havde fået stemplerne som doven, stresset og indbildt syg.”

Vil bidrage med noget
Louise er nu i et jobafklaringsforløb hos sin kommune og skal i september 2019 starte i jobafprøvning.

"Jeg ser frem til at komme ud og opleve lidt mere, bidrage med noget og snakke med kollegaerne. På den anden side er der stadig frygten for presset fra kommunens side med deres ønske om flere og flere timer. Men jeg vil tage en dag ad gangen, og jeg håber, at forløbet ender med et flexjob på omkring 10 timer om ugen."

Livets udfordringer
”Min største frygt er, at jeg ender med at blive tilkendt førtidspension, for selv om jeg lever i et smertehelvede og nogle dage stort set ikke kan meget andet end blot at være til, vil jeg alligevel gerne bidrage med noget. Jeg er en ung kvinde, og jeg vil stadigvæk gerne tage imod de udfordringer, som livet byder på."

"Min tilgang til livet med fibromyalgi er derfor, at jeg har fået en livstidsdom, men ikke en dødsdom. Så jeg kæmper for at nyde livet så meget som muligt på trods af mit smertehelvede, og den kamp er vigtig for mig for at holde tilværelsen ud!”

Læs også digtet "Tyven, der hedder fibromyalgi" - skrevet af Louises mor

Læs 1. del af Louises historie.

Vend tilbage til vores ungetema.