Luna Sofie Kuld Jensen har været plaget af smerter lige siden barndommen. Som 25-årig blev hun diagnosticeret med fibromyalgi.

Lunas liv med fibromyalgi - 1. del

Den hårde erkendelse
”Jeg kan ikke bruge min egen krop som arbejdskraft.” Den hårde erkendelse ramte Luna, allerede før hun blev diagnosticeret med fibromyalgi.

”Jeg startede med at læse til pædagog og var superglad for det. Særligt arbejdet med børn i vuggestuer var min helt store interesse. Men da jeg var i første praktik på studiet, kunne jeg desværre hurtigt mærke på min krop, at jeg aldrig ville kunne holde til at arbejde som pædagog. Det var alt for hårdt med de mange tunge løft af børnene og hurtige skift mellem at sidde på gulvet og så pludselig skulle rejse sig op.”

Søge nye veje
Luna var kun i starten af 20’erne, men var nu nødt til at søge nye veje med nye tanker om valg af uddannelse og fremtidige jobs. Luna valgte pædagogik på Københavns Universitet, og selv om det var mindre fysisk krævende, fortsatte smerterne med at plage Luna. Siden barndommen havde smerterne forfulgt Luna.

”Så længe jeg kan huske, har jeg altid været meget følsom i huden og har mærket selv den mindste berøring meget voldsomt. Som 16-17-årig blev jeg så ramt af smerter i ryggen og i nakken, og de smerter blev værre og værre og begyndte at brede sig over hele kroppen.”

Mor med fibromyalgi
Luna havde selv en mistanke om, hvad der var årsagen til smerterne, da hendes mor har fibromyalgi. Lunas egen læge afviste dog, at hun havde fibromyalgi, men på anbefaling fra sin mor insisterede Luna på at blive henvist til en reumatolog. Her fik Luna konstateret fibromyalgi som 25-årig i sommeren 2017, og en blanding af lettelse og chok ramte den unge kvinde.

”Min første reaktion var lettelse, fordi jeg selv havde en så stærk mistanke om, at jeg var ramt af fibromyalgi, når nu min mor også har sygdommen. Jeg blev også meget chokeret og langt mere, end jeg havde forventet, fordi jeg var så sikker på, at fibromyalgi var årsag til mine smerter. Men mange mørke tanker om fremtiden ramte mig, fordi jeg skulle lære at leve med, at mine smerter er kroniske og aldrig forsvinder.”

Læs 2. del af "Lunas liv med fibromyalgi"