Fanget i en gammel kvindes krop
Sara Krage Petersen fik konstateret fibromyalgi, da hun var 26 år. Sara føler sig for ung til at leve sit liv i en "gammel kvindes krop". Når smerterne bliver for tunge, hjælper det Sara at sætte ord på sine følelser og tanker. Og Sara har skrevet dette digt:
"Trætheden har overtaget min krop
Jeg er ude af stand til at flygte fra den
Mine øjne føles tunge
Kroppen har svært ved at flytte sig
Solen skinner
Jeg ville ønske jeg kunne danse i det fri
Slippe ud af denne træthed
Mærke livet
Følge dansende med strømmen
Men i dag
I hvert fald lige nu er trætheden mit fængsel og friheden min længsel"
Se flere rørende digte fra Sara på FSF's YouTube-kanal.
(Fotograf: Tobias Horvath - www.tobiashorvath.dk)
Vigtigt at søge hjælp
Stine Bundgaard fik konstateret fibromyalgi allerede som teenager. Stine understreger, hvor vigtigt det er at søge hjælp til livet med en kronisk smertesygdom som fibromyalgi. Du kan komme med i Facebook-gruppen "Unge med fibromyalgi".
En hjertesag for Fibromyalgi- & Smerteforeningen
I Fibromyalgi- & Smerteforeningen er det en hjertesag for os at hjælpe unge fibromyalgiramte til at leve det bedst mulige liv. Og som ung med fibromyalgi er man altid velkommen til at ringe til os på tlf. 33 23 55 60. Så tager vi en snak om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe netop dig.
Læs mere om Sara og Stine.
Vend tilbage til vores ungetema.