Maria Adele Giamberardinos forskning

Biografi:
Født 4/2-1959 i Teramo, Italien

Bor og arbejder i Chieti, Italien

Cand.med. (MD), lektor (Associate Professor) i Intern Medicin siden 1999, afdelingsdirektør for laboratoriet for smertens patofysiologi (de fysiologiske ændringer, dvs. de ændringer i organernes og organsystemerne, der følger af smerte) siden 1994, leder af Center for Fibromyalgi og Muskuloskeletal Smerte siden 2000 og for Hovedpine Centret i Afdelingen for medicin og aldringsvidenskaben på G. D’Annuznio universitetet siden 2005.

M.A. Giamberardino har været en meget aktiv forsker og har særligt været fokuseret på smerte og hun har været meget aktiv i selskaber som ”EuroPain”, ”International Association for the Study of Pain, IASP”, IASPs europæiske afdeling og ”International Myopain Society, IMS” inklusiv redaktør for mange udgivelser og en aktiv deltager på mange internationale smerte kongresser.

Hun har selv forfattet over 200 videnskabelige udgivelser og i 2008 -2009 var hun ansvarlig for “European Campaign Against Fibromyalgia” hvilket i disse år resulterede i ekstra mange artikler om fibromyalgi.

 

M.A. Giamberadinos har de seneste år udgivet følgende med fokus på fibromyalgi:

2011: Myofascial pain syndromes and their evaluation

Den konventionelle og de nyeste terapeutiske behandlinger af disse syndromer beskrives og deres validitet diskuteres med udgangspunkt i resultaterne fra kliniske kontrol forsøg.                    

Denne artikel gennemgår den tilgængelige udgivede viden om diagnose, patofysiologi (ændringerne i organernes og organsystemerne, som følge af smerte) og behandling af myofascielle (muskel og muskelhinde) smerte syndromer med udgangspunkt i triggerpunkter (smerte syndromer i et net af hypersensitive og ømme i kroppens spændte muskelfibre).

De epidemiologiske (forekomsten af sygdomme/helbredsforhold i befolkningsgrupper og hvad der styrer det) og kliniske karakteristikker er beskrevet. Der er også et detaljeret overblik over de sensoriske ændringer der sker på både smertefulde ikke ikke-smertefulde punkter og hvordan man kan bruge dem som redskab for at diagnosticere; med en kritisk gennemgang af de hidtidigt anvendte diagnosekriterier.

Den centrale rolle som myofascielle triggerpunkter udgør som aktiverende faktorer i smerte symptomer i andre smertetilstande som fx hovedpine, fibromyalgi og viscerale sygdomme beskrives også. De nyeste hypoteser om myofascielle smertesyndromers patofysiologi præsenteres, inklusiv de mekanismer der former og fastholder de primære og sekundære triggerpunkter og de mekanismer de mekanismer der er i spil udover ”referred pain”/”meddelt smerte” (smerte der breder sig fra et lokalt område) og sensitivering fra triggerpunkter.

2011: Effects of treatment of myofascial trigger points on the pain of fibromyalgia

Selv om der er brug for yderligere studier, vises det at en vurdering og behandling af sameksisterende triggerpunkter i fibromyalgi, bør ske systematisk før at der foretages en specifik behandling af fibromyalgien.

De myofascielle smertesyndromer med udgangspunkt i triggerpunkter og fibromyalgi er almindeligt forekommende muskuloskeletale smertetilstande, der ofte sameksisterer i den samme patient. I de seneste årtier er det blevet tydeligt at disse syndromer har stor indflydelse på hinandens kliniske udtryk.

Fibromyalgi har primært rod i centralnervesystemet og triggerpunkterne har en perifer oprindelse. Men de nociceptive impulser (signaler fra de nerveceller der er designet til at registrere smerter, smertereceptorerne) kan have en signifikant indvirkning på fibromyalgi symptomerne, sikkert ved at øge niveauet for den centrale sensitivering der er typisk for denne tilstand.

Der er sket adskillige forsøg på at vurdere effekten af behandling af triggerpunkter i fibromyalgi. Vi fortæller om resultaterne af disse studier, der viser at lokal udryddelse af triggerpunkter i fibromyalgi patienter giver en signifikant reduktion af fibromyalgismerten.

2011: Effects of treatment of peripheral pain generators in fibromyalgia patients

Lokale muskel/led smerter har en signifikant indflydelse på fibromyalgi, sandsynligvis via en øget central sensitivering af det perifere input; systematisk identifikation og behandling er rekommanderet ved fibromyalgi.

Fibromyalgi findes ofte sammen med regionale smerte tilstande. Dette studie evaluerer, hvordan disse tilstande bidrager til fibromyalgi, ved at vurdere effekten af aktiv behandling vs. placebo behandling af muskel/led smerte som en kilde til at behandle fibromyalgi symptomer.

Forsøgets deltagere bestod af kvindelige patienter dels med fibromyalgi og myofacielle syndromer (muskel og muskelhinde smerte syndromer) og dels med fibromyalgi og led smerter. Forsøget evaluerede kvindernes myofascielle/led symptomer (antal/intensitet af smerteperioder, smertetærskel ved tryk på trigger punkter/led og paracetemol indtag) og fibromyalgi symptomer (smerteintensitet, smertetærskel ved tryk på tender points, tryk og elektrisk smertetærskel i huden, underhuden og muskel i et ikke-smertende sted).

Patienter blev opdelt i to grupper for at få hhv. aktiv eller behandling. Efter behandling, blev der hos dem der havde modtaget aktiv, men ikke placebo behandling, reduceret i antallet og intensiteten af anfaldene der skyldes de myofascielle/led problemer og forbruget af paracetemol blev reduceret og smertetærsklen øget. Fibromyalgi smerte intensiteten blev reduceret og alle smertetærskler blev øget progressivt både ved tender points og på de ikke-smertefulde steder. På dag 8, ønskede alle placebo-patienter aktiv lokal terapi mod kun 3 under aktiv behandling. Ved opfølgning efter 3 uger, var fibromyalgi smerter stadig lavere en basis hos de patienter der ikke undergik yderligere terapi og var blevet mindre end dem der havde modtaget terapi fra dag 8.

Nyhedsbrev