Det danske sundhedssystem halter efter: Fibromyalgi er et faktum

14/01/2007 

De videnskabelige beviser er solide og entydige, fastslår den amerikanske forsker Robert Bennett, som mener, at det danske sundhedssystem holdningsmæssigt er 20 år efter det amerikanske.
Han var blandt de allerførste, som gik i gang med at afdække årsagerne til fibromyalgi.

Af journalist Mette Bender


Danmark er langt efter USA, når det kommer til indsigt i fibromyalgi. Det mener den amerikanske læge og forsker Robert Bennett, som mange betragter, som fibromyalgiforskningens fader.

”Hos os havde lægerne for 20 år siden de samme holdninger til diagnosen, som en del danske læger har i Danmark i dag”, siger Robert Bennett. I starten af april besøgte han Danmark for at tale ved et større symposion på Rigshospitalet om fibromyalgi for læger, sygeplejersker og fysioterapeuter.

Fibromyalgi.dk mødte Robert Bennett på hans hotel, hvor han blandt andet redegjorde for, hvor alment anerkendt diagnosen fibromyalgi i dag er i hans hjemland. Robert Bennett var blandt de allerførste pionerer, som gik i gang med at forklare sygdommen videnskabeligt. 

Den nu 65-årige og pensionerede, men stadig meget virksomme, videnskabsmand er overbevist om, at fibromyalgi har eksisteret i mange hundrede år.

”Vi mener at kunne spore sygdomstilfælde i nogle af bibelens fortællinger, ligesom blandt andre en række beskrevne tilfælde fra Victoriatidens England lyder som fibromyalgi. Lægerne anede bare tidligere ikke, hvad fibromyalgi var. Det svarer til, vi længe ikke forstod og anerkendte dissemineret sklerose. En sygdom, som i dag er fuldt dokumenteret”, siger Robert Bennett. Han mener, at noget af modstanden skyldes, at patologerne ikke kan spore fibromyalgi ved en obduktion. ”Men de kan heller ikke se beviserne på, at den afdøde led af hovedpine, når de obducerer. Alligevel er ingen af os i tvivl om, at hovedpiner eksisterer”.

Forkert at psykologisere
Diagnosen fibromyalgi giver i USA direkte adgang til pension. Unge mænd undtages for militær tjeneste, hvis de lider af fibromyalgi, og de medicinske sammenslutninger anerkender sygdommen uden forbehold. Men sådan har det ikke altid været.

”Da vi begyndte forskningen for 25 år siden, oplevede vi samme modstand og tendens til at psykologisere sygdommen, som danske fibromyalgipatienter oplever i dag”, meddeler Robert Bennett. Han tilføjer, at Sverige, Tyskland og Italien er godt med, hvad angår både forskning og anerkendelse af sygdommen, mens både England og Frankrig ligesom Danmark halter bagefter.

Han ønsker at slå fuldstændigt fast, at fibromyalgipatienters smerter er reelle. De er bevist gennem solid international forskning, og derfor forventer Robert Bennett, at det danske sundhedssystem som det amerikanske med tiden vil bøje sig for fakta.

Forskere i adskillige lande har for længst og i adskillige omgange ført bevis for, at forstyrrede processer i nervesystemet ligger bag den fibromyalgiramtes konstante smerter. Ikke alle brikker i billedet af årsagerne til fibromyalgi er faldet på plads. Men forskerne ved med sikkerhed, at øget følsomhed fører til, at den fibromyalgiramte mærker smerte, som andre ikke registrerer ved samme påvirkning.

”Den konstante besked om smerte fra kroppen, som mennesker med fibromyalgi lever med, stammer blandt andet fra de indre organer. Vi mærker normalt ikke smerte fra blæren eller tarmene. Hos den fibromyalgiramte derimod kan et forhøjet tryk i disse organer forårsage stærke og vedvarende smerter, som breder sig over tid”, forklarer Robert Bennett.

Fibromyalgipatienternes smerter er nemlig oprindeligt ganske almindelige sanseoplevelser, som kan komme fra indvolde eller fra hud og muskelvæv. Sanseindtrykkene forvrænges og breder sig til større dele af kroppen. Det kan også gælde de beskeder om tryk, som vi får fra balder og ryg, når vi sidder på en stol.

Fibromyalgi og depression
”Den type sansebeskeder generer ikke mennesker med normalt fungerende nervesystem. Men fibromyalgipatientens nervesystem opfatter og sorterer ikke længere normalt”, klargør Robert Bennett.

Han beretter om endnu en brik til billedet af fibromyalgi, som forskerne har fundet: Fibromyalgipatienterne har færre af nogle af de transmitterstoffer, som dæmper smerter. De hedder serotonin og noradrenalin. Når disse stoffer mangler, opstår en lang række andre problemer, som fibromyalgipatienter kender. Det er især problemer med at koncentrere sig og søvnforstyrrelser. Også de stoffer, som fortæller hjernen om smerte, er mere aktive hos den fibromyalgiramte end normalt. 

Mennesker med depression har, som fibromyalgiramte, forstyrrelser i aktiviteten af blandt andet serotonin. Det er forklaringen på, at nogle former for antidepressiv medicin hjælper nogle fibromyalgipatienter. Samtidigt er der blandt fibromyalgipatienter forholdsvis mange, som på et eller andet tidspunkt oplever en depression.

”Her skal man forstå, at vi har fundet en genetisk faktor, som tilsyneladende øger risikoen for at udvikle fibromyalgi. Genet COMT forekommer i to former og styrer i et vist omfang en persons følsomhed over for smerte. Ud fra det gen kan vi sige, hvem der har større risiko for at udvikle fibromyalgi, men også hvem der er mest udsat for depression”, siger Robert Bennett.

Fibromyalgi og depression forekommer derfor ofte hos den samme person. Det betyder ifølge den amerikanske forsker bare ikke, at den fibromyalgiramte i virkeligheden bare er deprimeret.

Fibromyalgi er en medicinsk sygdom
”Nogle læger taler om fibromyalgi som en psykiatrisk lidelse, men det er en stor misforståelse. Depressionen skal behandles for sig, og det samme skal fibromyalgien i det omfang, det er muligt. Det bekymrer mig meget, hvis psykologer og psykiatere behandler mennesker med fibromyalgi, for de er ikke uddannet til at diagnosticere og behandle medicinsk sygdom”. Robert Bennett tilføjer, at mange mennesker med fibromyalgi også har eller udvikler andre fysiske lidelser, som migræne, leddegigt og en række bindevævssygdomme.

”Ren psykiatrisk behandling kan muligvis lære personen at mestre sine smerter bedre. Selvom effekten af kognitiv terapi aldrig er blevet videnskabeligt dokumenteret, tyder en del på, at metoden hjælper og i hvert fald ikke skader. Men hvis lægen ignorerer de fysiske symptomer ved fibromyalgi og de sygdomme, som ofte følger med, har personen dårlige chancer for et tåleligt liv”, siger Robert Bennett. Han mener, en del af miseren ligger i vores tendens til at opdele sygdomme i fysiske og psykiske lidelser.

”Misforståelsen stammer især fra filosoffen Descartes, som i sine stadig udbredte teorier insisterede på at skille krop og psyke. Lægevidenskaben bygger i høj grad på denne fejltese, og det er på tide at gøre op med den. Vi ved nu, at nervesystemet er en evigt foranderlig plastisk størrelse. Vi kan ikke isoleret lide af en fysisk eller psykisk sygdom, begge sider af mennesket er altid med”, siger Robert Bennett. Han håber, at danske læger vil anerkende fibromyalgi som en reel sygdom, på samme måde som World Health Organization (WHO) har gjort det.

”Jeg har hørt fibromyalgi beskrevet som en maskeret depression. Men hvem optræder så egentlig under dække? Patienten eller lægen? Vi må anerkende de videnskabelige fakta og ikke mistænkeliggøre mennesker, som lider af fibromyalgi”, erklærer Robert Bennett.

ROBERT BENNETT er professor i medicin og har brugt de fleste år af sin karriere på atundersøge baggrunden for fibromyalgi. Han har nu delvist trukket sig tilbage fra forskningen men er stadig tilknyttet Oregon Health Sciences University. Desuden underviser han og holder foredrag over hele verden.

Kilde: fibromyalgi.dk nr. 2, 2006

 

Nyhedsbrev