Forskning på Parker Instituttet

Computerstyrede Storm P-apparater trykker fibromyalgipatienters arme, når forskere på Parker Instituttet undersøger deres reaktioner på smerte. Forskerne håber at forstå mekanismerne ved kronisk smerte bedre og dermed bidrage til bedre diagnose og behandling.

 

En person med tennisalbue har ondt. Det har en person med fibromyalgi også. Men hjernen hos de to personer reagerer forskelligt på den smerte, den registrerer. Den forskel undersøger læger på Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital.

- Når noget gør ondt i længere tid, som en tennisalbue ofte gør det, kan de fleste efterhånden vænne sig til smerten, som normalt tager af igen. Hos mennesker med fibromyalgi eller andre kroniske smertetilstande bliver smerten ofte ved med at stige og brede sig, siger læge og ph.d.-studerende Anders Jespersen.

Han står for projektet på Parker Instituttet og forklarer, at den del af nervesystemet, der styrer smerte, ikke længere fungerer normalt hos den kroniske smertepatient. I stedet for at falde til ro, skaber nervesystemet en kronisk situation, hvor smerten tager til og bliver et invaliderende problem i sig selv.

Forskningsprojektet er støttet af blandt andre Gigtforeningen og retter sig netop mod de ændringer i nervesystemet, som fibromyalgipatienter og andre kroniske smertepatienter lider under. Syv mennesker er beskæftiget med undersøgelsen, der kører over tre år og slutter i oktober 2009.

Forsøgene går ud på at påføre mennesker med tennisalbue og mennesker med fibromyalgi en oplevelse af smerte. Forsøgspersonerne fortæller, hvornår det begynder at gøre ondt, og hvornår det ikke længere er til at holde ud.

Storm P-lignende apparat

Målingerne afslører, hvor den enkeltes smertetærskel ligger, og hvor tolerant den enkelte er over for smerte.

- De foreløbige resultater tyder på, at smerten stiger hurtigere og mere hos personer med fibromyalgi. Smerten falder heller ikke så let igen hos kroniske smertepatienter, når det ubehagelige tryk er væk, som den gør hos raske, siger projektleder Anders Jespersen.

Han forklarer, at kronisk smerte breder sig i kroppen, fordi nervesystemet bliver mere og mere følsomt.

- En tennisalbue begrænser sig i første omgang til albuen, og derfor kan vi sammenligne og på den måde forsøge at forstå de ændringer, der er sket hos den kroniske smertepatient, forklarer Anders Jespersen.

Ved forsøgene påfører et Storm P-lignende apparat patienterne et computerstyret tryk gennem en manchet, der ligner dem, læger og sygeplejersker bruger til at måle blodtryk. Apparatet er udviklet i samarbejde med smertecentret i Aalborg, og det specielle og nye ved dette apparatur er, at målingen kontrolleres af en computer, hvilket er en stor fordel.

- Vi kan trykke på knapperne, og apparatet ændrer sit tryk på personens arm med det samme. Det betyder, at vi slipper for forsinkelse. Vi ændrer påvirkningen fra sekund til sekund, og dermed bliver vores resultater mere præcise.

Forsøgsperioden afhænger af forsøgspersonen. Han eller hun fortæller løbende, hvor ondt det gør, og kan afbryde forsøget, hvis smerten er for ubehagelig.

Anders Jespersen fortæller, at en del fibromyalgipatienters kroniske smerter begynder som lokale smerter som for eksempel tennisalbue eller ondt i lænden. Hos dem sker så siden en såkaldt central sensibilisering, som betyder, at smerterne nu kommer fra mange dele af kroppen.

Håb om mere præcis diagnose

Smerteforskeren og hans kolleger håber, at deres undersøgelser sammen med anden forskning i fibromyalgi vil føre til en bedre metode at diagnosticere efter.

- I stedet for at undersøge, hvor mange særligt ømme punkter, der er på patientens krop, kan vi måske med tiden diagnosticere ved at vise, at denne persons hjerne reagerer anderledes på smerte, siger Anders Jespersen.

Han tilføjer, at en mere præcis diagnose forhåbentlig også vil føre til bedre og mere præcis behandling.
- Måske vil man med en anden form for undersøgelse kunne inddele mennesker med kroniske smerter i undergrupper, som behøver forskellige typer medicin alt efter hvilke forandringer, deres nervesystem er underlagt.

Forskningen gavner i høj grad fibromyalgipatienter, men måske også en gruppe som slidgigtpatienter. Anders Jespersen oplyser, at mennesker med slidgigt muligvis med tiden bliver ramt af den centrale sensibilisering.

- Det kan måske forklare, at ikke alle med slidgigt i knæet bliver smertefrie, fordi de får skiftet leddet ud, siger han.

Deres smerte kan tilsyneladende også hænge sammen med ændringer i nervesystemet, og kirurgen kan derfor ikke fjerne smerten ved at fjerne de dele, der oprindeligt satte den uheldige og smertefyldte udvikling i gang.

- Det kan være forklaringen på, at lægerne ikke altid ser sammenhæng mellem, hvor ondt personen har, og hvad røntgenbilleder af de ramte led viser.

Når du har ondt, har du ondt

Anders Jespersen håber, at et speciale i reumatologi vil give ham adgang til at fortsætte sin forskning i de ændringer i nervesystemet, man ser hos mennesker med kronisk smerte.

- Området mangler i høj grad fokus. Det vil jeg gerne være med til at tilføre, siger medicineren, som håber, at en større opmærksomhed på hurtig behandling af fibromyalgi-smerter kan bremse den onde spiral af tiltagende smerter, som nogle patienter oplever.

- Der har været en tendens til at mene, at der ingen reel smerte var, fordi man ingen årsag fandt. Men smerte er per definition også en emotionel oplevelse, så det kan egentlig ikke diskuteres. Hvis en person siger, at han ikke kan lide fisk, kan du ikke påstå, at han tager fejl. Det samme gælder, når nogen fortæller, at de har ondt, understreger Anders Jespersen, som ikke mener, at fibromyalgi er et særligt godt ord for lidelsen.

- Det peger på musklerne. Vi ved nu fra dansk og international forskning, at problemet også ligger i nervesystemet, så man skulle måske snarere tale om Generelt Kronisk Smertesyndrom, foreslår den unge læge.

Han forventer, at fibromyalgi bliver en mere anerkendt diagnose i fremtiden. Forskeren forestiller sig, at man i fremtiden, som resultat af forskning herhjemme og udenlands, kan få mulighed for at udpege de mennesker, der risikerer at udvikle kronisk smerte.

- Den vej går det både i Danmark og i resten af Europa. Mere respekt om diagnosen kan også betyde, at læger kan sætte hurtigere ind og lokalisere mennesker med risiko for at udvikle generaliseret smerte, inden det går helt galt, siger Anders Jespersen.

Ny medicin

Flere nye typer stoffer til behandling af fibromyalgi er på vej, oplyser læge og forsøgsleder Anders Jespersen.

- Vi er med til at afprøve stofferne på fibromyalgismerter på Parker Instituttet. De nye præparater kommer i disse år, fordi vi i dag ved mere om smerte og derfor bedre kan finde de stoffer, der virker bedst.
 
Smerteforskeren tilføjer, at de nye medicintyper er kendt i forvejen som virksomme mod andre sygdomme som depression og neurologiske sygdomme.

- Det betyder, at de i forvejen er testet grundigt for bivirkninger. Vi skal derfor blot finde ud af, hvordan de påvirker fibromyalgipatienter. Det tager tid, og der pågår langvarige undersøgelser over hele Europa. Vi kan desværre ikke love, at medicinen vil hjælpe alle med fibromyalgi, beklager smerteforskeren.

Af journalist Mette Bender

Kilde og copyright: Fibromyalgi- & Smerteforeningen (tidl. Dansk Fibromyalgi-Forening). fibromyalgi.dk nr. 3. 2007