Høring i Sundhedsudvalget sætter kritisk fokus på Funktionelle Lidelser

Høringen i Folketingets sundhedsudvalg omkring funktionelle lidelser den 19. marts 2014 viste en langt mere kritisk tilgang til begrebet funktionelle lidelser fra politikernes side, end tidligere set. Desværre kan det være svært for menigmand at skelne imellem de mange faglige oplæg, der i høj grad stillede spørgsmål ved dagens første oplægsholder, Per Fink, og den forskningsmæssige beviselighed af funktionelle lidelser.

Forskningsklinikkens tilgang til Funktionelle Lidelser
På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital arbejder man med begrebet Bodily Distress Syndrom (BDS), forklarede professor Per Fink. Per Fink forklarer BDS som en tilstand, der egentlig bunder i en eller anden form for fysisk, social eller psykisk sårbarhed, der udvikler sig til fysiske symptomer, som følge af sygdom, traume, stress eller anden overbelastning. Hvis patienten derudover udsættes for vedligeholdende faktorer som fx en uhensigtsmæssig sygdomssopfattelse eller sygdomsadfærd, øget følsomhed af hjernen eller ligefrem gennem behandlingen i sundhedsvæsenet, så kan tilstanden udvikle sig til at blive kronisk. Forskningsklinikkens mener at disse patienter ikke tages alvorligt og oftest ikke får en ordentlig behandling for deres symptomer. 

Bekymringer over udbredelsen af Funktionelle Lidelser
En række af de andre paneldeltagere ved høringen udtrykte stor bekymring ved den tilgang til udredning og behandling, som Funktionelle Lidelser er et udtryk for. Praktiserende Læge Stig Gerdes udtalte direkte, at der er nul patienter i det danske behandlingssystem, der lider af Funktionelle lidelser. I Stig Gerdes øjne var kriterierne der lå til grund for BDS så brede og almindeligt udbredt, at der er en reel risiko for, at man ved diagnosticeringen af BDS overser alvorlige underliggende årsager til symptomerne. Derudover regnes BDS som en psykiatrisk diagnose og dermed kan det være svært at opnå dækning fra en syge- eller arbejdsskadeforsikring. Faktisk opnår kun 5 % med diagnosen at få erstatning ifølge Stig Gerdes.  

Et angreb på videnskabelighed og menneskerettigheder
Advokat Kjeld Parsberg gjorde i sit indlæg rede for, hvordan han anså Funktionelle Lidelser for et angreb på det etablerede forståelse af videnskabeligt arbejde og ikke mindst på menneskerettighederne. Parsberg påpegede, at funktionelle lidelser i modsætning til ME (kronisk træthedssyndrom) og fibromyalgi, ikke er en godkendt diagnose i henhold til de internationalt anerkendte diagnoseliste fra WHO. 

Risikoen for at blive overset og chancen for at blive taget alvorlig
Kiropraktor, lektor og Ph.d. Lars Uhrenholt og professor og overlæge Peter Bytzer, der fremlagde oplæg om henholdsvis Whiplash-skader og irritabel tyktarm havde et lidt mere sammensat forhold til funktionelle diagnoser. Lars Uhrenholts største anke var, at han mente at risikoen for at overse noget var større, når man lagde så mange tilstande ind under den samme betegnelse. Peter Bytzer var mere fokuseret på, at funktionelle lidelser i hans øjne kunne medvirke til at en række patienter – heriblandt hans egne patienter med irritabel tyktarm – kunne blive taget mere alvorligt i stedet for at blive betragtet som hypokondere (helbredsangste) eller blive spist af med en eller anden skraldespandsdiagnose.

Balancen mellem enkeltsager og det sundhedsfaglige
Spørgsmålene fra politikerne i Sundhedsudvalget bar præg af, at det var et emne, som de hver især havde modtaget en del borgerhenvendelser på. Selvom det er svært i debatten om funktionelle lidelser at adskille det sundhedsfaglige fra enkeltsagerne, så gjorde både udvalgsformanden og medlemmerne hvad de kunne for at tilegne sig viden så objektivt og fordomsfrit som muligt. Hvis man skal opsummere høringen kort, så gøres det nok bedst ved både, som advokat Kjeld Parsberg at spørge, hvem der har interesse i at omdefinere fysiske sygdom til psykiske sygdomme og på den anden side som Peter Bytzer at konstatere, at det er en dårlig indgang til et samarbejde at se for mange sammensværgelsesteorier.

Nyhedsbrev